"Bortcensureret" indlæg fra nyhedssiden på Nordre Web Nyt d. 24.11.2004

af Lau Bjerno

"Kære Hr. Møller, det hele er latterligt.
Ja, De har ret, det er til at græde over."
                    Robert Storm Petersen

Lad os tage de triste nyheder først:
Poul Erik Nielsen meldte afbud til 7. runde af "principielle grunde". Jeg citerer fra Poul Eriks mail til turneringslederen:

"Afbudet skyldes at partiet Tom Petri - Martin Matthiesen ikke er blevet afviklet, hvilket jeg ingen forståelse har for, begge spillere var fx. i klubben i mandags, og har i øvrigt haft 2 uger til at afvikle partiet. Jeg synes at specielt velplacerede spillere har en stærk moralsk forpligtelse til at afvikle deres partier rettidigt, da resultaterne er afgørende for rundelægningen og i sidste ende turneringsudfaldet.
Jeg vil godt præcisere, at jeg IKKE kan overtales til at spille før det andet parti er afviklet. Det passer mig faktisk bedst at spille på mandag, og jeg synes helt klart at det er sjovest at spille, når der er fuldt hus, men jeg finder altså tiden inde til at markere min utilfredshed." 
Poul Erik slutter med ordene: "Mit afbud må hellere end gerne indgå i rundeberetningen for 7. runde, der vil under alle omstændigheder som minimum komme et indlæg i klubbladet".

Hvad der forstås ved "at afvikle deres partier rettidigt", kommer Poul Erik ikke nærmere ind på. 

Nordres klubturnering har altid været rig på afbud. Og jeg kan huske tilfælde, hvor der langt hen i runderne kun var afviklet forsvindende få partier, så særlig slemt med afbud har det egentlig ikke været i denne turnering - der er f.eks. færre end sidste efterår.
At en udsættelse kan give en spiller den lille fordel, at han kommer til at kende resultaterne af rundens andre partier, og eventuelt også resultaterne af senere runder, inden han spiller partiet, er jo en uomtvistelig kendsgerning. Men vi har i Nordre altid stolet så meget på hinanden, at vi har haft tillid til, at man kun melder afbud, hvis man af en eller anden vigtig årsag er forhindret i at spille. Og sådan skulle det også gerne være fremover! Når Martin meldte afbud, var det i øvrigt fordi han skulle være med til at afholde et foredrag i sin egen klub.
Til gengæld har folk ikke altid været særligt hurtige til at afvikle deres udsatte partier, og her kunne man jo godt appellere til folk om at få partierne spillet så hurtigt som muligt. Det skulle dog efter min mening stadig gerne være sådan, at det ikke bliver anset for et moralsk problem, hvis man - som Tom og Martin har valgt at gøre - udskyder partiet til førstkommende mandag, som er afsat til at spille udsatte partier!
Et særligt problem er afbud selvfølgelig, når vi ikke spiller alle-mod-alle, da rundelægningen i nogen grad påvirkes. Aktuelt havde det nævnte afbud dog ingen indflydelse; runden var blevet præcis den samme, selv om partiet havde været spillet, uanset resultatet.
Set i dette lys forkommer Poul Eriks "utilfredshed" ærligt talt ikke særlig velgennemtænkt!

Da Poul Erik ikke dukkede op til runden, blev der selvfølgelig snakket en del, og en spiller kaldte Poul Eriks handlemåde latterlig. Og jeg må - jævnfør ovenstående citat - give ham helt ret: Det er meget trist, at vores hyggelige lille klubturnering skal gøres til skueplads for den slags demonstrationer, og sørgeligt, at vores tidligere formand ikke kan føre debatten på en mere konstruktiv måde. At stille sig på bagbenene på den måde kan der måske bæres over med hos et barn, men det er ikke gangbar mønt ret mange steder - vel ikke en gang i en børnehave. Hvis jeg flot påstod, at jeg ikke ligefrem havde ligget søvnløs over det her...  ville det være løgn! Og det får mig da til at overveje om det er besværet værd at påtage sig tillidshverv i klubben.

Jeg er, både før og efter jeg skrev ovenstående indlæg, blevet kritiseret for min håndtering af sagen.

Men jeg vil sige, selv om jeg er utroligt ked og træt af den her sag, er der kun én ting, jeg selv mener jeg skulle have gjort anderledes: Jeg burde have ringet til Poul Erik i stedet for blot at svare på hans mails! Gennem en personlig kontakt kan mange problemer ofte undgås.

Men kære venner: En spiller kan da ikke komme og sige: Jeg vil kun spille, hvis dit og dat! Sådan kan man da ikke opføre sig! Hvis en turneringsleder accepterer Jeg vil ihvertifældet ikke spille, før de har spillet, nå! som et gyldigt afbud, hvad bliver så det næste?? Jeg vil kun spille, hvis jeg får lov at vinde! Eller hvad?

Hvis en spiller kommer og stiller betingelser for at ville spille, er der da kun én fornuftig reaktion for en turneringsleder: Neej, den går altså ikke, kammerat!

Så jeg var sgu da nødt til at sige til Poul Erik, at han skulle spille, og jeg var da også nødt til at fortælle ham lidt om konsekvenserne af fortsat at nægte.

Og hvis jeg har forstået bare den mindste smule om turneringsledelse, må den første konsekvens være et nul på tavlen. Og den næste må også klart være en eller anden straf for at nægte at følge turneringslederens anvisninger - typisk en karantæne, når man så stædigt og konsekvent fremturer i sin urimelige adfærd, som Poul Erik har gjort!

At Poul Erik ønsker at rejse en debat er da fint, men måden at gøre det på er da helt i skoven! Og jeg må sige, at selv om vi skakspillere hidsigt kæmper mod hinanden, når vi mødes på de 64 felter, har jeg det meget skidt med, at vi også skal slås uden for brættet. Og at en velrenomeret og højt respekteret spiller, der burde gå foran andre med et godt eksempel, laver den slags her... Ja, hvis den stil skal være acceptabel i Nordre, er jeg ikke sikker på, det er en klub for mig! Men jeg er helt sikker på, at jeg ikke gider være turneringsleder på sådanne vilkår!!

Turneringskomiteens kendelse:

Efter gennemlæsning af sagens korrespondance og interne drøftelser har 
turneringskomiteen hastebehandlet protesten og skal udtale følgende:

Vi finder ikke, at Poul Erik Nielsen ved sin fremgangsmåde i den foreliggende 
sag har handlet på en måde, der berettiger nogen form for straf, hverken 
karantæne, advarsel eller tab af partiet fra 7. runde.
Ovenstående begrundet i følgende:
Da man ikke i hverken DSU's reglement for koordinerede turneringer eller i 
turneringsindbydelsen åbner mulighed for, at turneringslederen kan underkende 
et rettidigt og korrekt afbud, kan vi ikke tiltræde turneringslederens 
påtænkte sanktioner overfor Poul Erik Nielsen. Vi finder således ikke, at man 
kan sidestille et rettidigt afbud med en udeblivelse, uanset spillerens 
motiver for at melde afbud.
Protesten tages hermed til følge og vi minder om, at partiet Martin 
Matthiesen - Poul Erik Nielsen skal afvikles inden mandag d. 13/12 2004.

Vi minder endvidere de involverede parter om muligheden for at rette 
henvendelse til Skaknævnet, i fald man ønsker at få sagens principielle 
aspekter nærmere belyst.

Komiteen har jo utvivlsomt ret i, at en turneringsleder ikke kan underkende et korrekt afbud. 
Men de skylder i mine øjne en forklaring på, hvad 'korrekt afbud' har med denne sag at gøre!

Brev til bestyrelsen for Nordre Skakklub

Jeg har læst turneringskomiteens kendelse, som jo giver Poul Erik 100% medhold.

At jeg føler det som et stort nederlag, turde være overflødigt at sige - dels for mig personligt, men mest for de holdninger jeg står for. Holdninger der går ud på, at man skal opføre sig rimeligt overfor hinanden og ikke stille urimelige krav.
Men jeg kan konstatere, at turneringskomiteen åbenbart ikke finder det urimeligt, at en spiller forlanger, at to andre spiller deres parti, før han selv vil spille.
Det fatter jeg simpelthen ikke en brik af!

Tilbage står så for mig at komme videre oven på den øretæve.

En mulighed kunne være at gå til Skaknævnet. Men det kunne for det første ligne personforfølgelse af Poul Erik, hvilket ligger mig uendelig fjernt. Og for det andet og vigtigere ville det vel næppe ændre ret meget ved holdningerne i Nordre, at jeg eventuelt fik medhold.

Så jeg tror, jeg vil nøjes med at rejse sagen som spørgsmål på 'an arbiter's notebook' på www.chesscafe.com for at høre hvad formanden for FIDEs regelkomite, Geurt Gijssen mener om en sådan sag - mest for min egen nysgerrigheds skyld.

Men ellers må jeg sige, jeg har mistet al lyst til at have den mindste smule med klubturneringen at gøre - både som leder og deltager. Jeg skal dog nok gøre arbejdet færdigt, og også nok spille mine partier. Præmieoverrækkelsen vil jeg dog ikke have noget med at gøre.

Da jeg tydeligt har mærket, at mine synspunkter om, at det bør være utilladeligt at en menig spiller søger at bestemme over hvem der skal spille hvornår, og at det bør være strafbart at blæse på turneringslederens kendelser, ikke kun er fremmede for turneringskomiteen, men overhovedet heller ikke vinder genklang hos formanden, hvis meninger jeg får mindre og mindre respekt for, meddeler jeg hermed, at jeg med øjeblikkelig virkning udtræder af bestyrelsen.

For ikke at gøre noget overilet vil jeg foreløbig forbeholde mig min stilling m.h.t. fortsat medlemskab af Nordre. Det kunne jo være, lysten kom igen, selv om jeg lige nu har svært ved at se, hvordan det skulle være muligt.
Jeg har i den forbindelse et spørgsmål til kassereren: Hvornår skal du have besked, hvis jeg skal udmeldes pr. 1./1. 2005?

Lau Bjerno

P.S.

Hvordan det for resten i praksis skal være muligt at få en klubturnering afviklet, hvis flere fremover følger Poul Eriks eksempel, og nægter at spille før de udsatte partier er afviklet, kan jeg ikke indse! Men det må turneringskomiteen jo naturligvis have gennemdrøftet og fundet en brilliant løsning på, inden de traf en så kontroversiel kendelse som denne.

Og det må virkelig være noget, medlemmerne af komiteen er meget overbeviste om, da det jo er normal praksis, at man ikke uden tungtvejende argumenter underkender en turneringsleder og dermed bringer ham i forlegenhed.

Jeg agter i hvert fald - hvis jeg forbliver i Nordre - at holde mig til de nye principper, der hermed er knæsat, for hvorfor i alverden skulle jeg dog finde mig i som spiller at være ringere stillet end Poul Erik - oven i købet, når vi nu har lært, at det både er "uegennyttigt" og "ædelt" at nægte at spille! Og jeg vil da opfordre alle andre Nordrespillere til at gøre det samme: Nægt konsekvent at spille, før alle udsatte partier i gruppen er afviklet!

Jeg har i hvert fald det uegennyttige formål at bevise, at komiteens kendelse var totalt hul i hovedet! Jeg er overbevist om, at de tre pjok bare ikke turde røre Poul Erik, som de åbenbart anser for en hellig ko, og at de derfor fuldstændig glemte at tænke sig om.

Jeg fik søreme en støtte-mail fra en skakspiller!
Karakteristisk nok er han fra en anden klub...

Jeg tillader mig at citere:

"Som udenforstående virker det til at du er udsat for rigtig dårlig behandling af dine bestyrelses"kollegaer".
Det er åbenbart takken for at forsøge at lede en turnering ud fra saglige kriterier.
Enhver med en IQ over 50 kan se at det ikke er praktiserbart med en turnering, hvor menige medlemmer kan gå ind at bremse afviklingen, så snart der er udsatte partier.
Resten af din bestyrelse mener åbenbart, at al saglighed kan tilsidesættes, når klagen kommer fra visse spillere af særlig betydning.
Jeg kan ikke se, at du kunne have handlet meget anderledes i forhold til Poul Eriks dårlige opførsel."

Rart at få lidt medhold, selv om jeg er bange for at personen tager fejl på et punkt: Det kræver måske i virkeligheden en ganske høj IQ at se dette, selv om det forekommer simpelt.

Et medlem af turneringskomiteen afviser dog skarpt formodningen om, at det skulle være Poul Eriks særlige position i klubben, der har ligget til grund for komiteens kendelse. Så forstår jeg slet ikke motiverne bag den!!

Men det betyder jo - hvis komitemedlemmet ellers taler sandt - at man altså i fremtiden kan være ret sikker på, at lignende sager vil få en lignende behandling!

Dermed kan jeg med sindsro og god samvittighed fralægge mig i fremtiden at have noget som helst med turneringsledelse i Nordre at gøre! For turneringslederen er jo dermed fuldkommen magtesløs overfor spillerenes eventuelle urimeligheder - komiteen har givet grønt lys til ---- tjah, jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kan overskue hvilke absurditeter!

Nu er den igangværende turnering heldigvis så fremskreden, at der kun resterer én ordinær runde, og her har man jo lykkeligvis et reglement at støtte sig til - alle udsatte partier SKAL være afviklet inden sidste runde.

Men i fremtiden er man jo med turneringskomiteens kendelse også som deltager mere eller mindre retsløs over for, hvad konkurrenterne måtte få af nykker! Og dermed har jeg naturligvis heller ikke lyst til længere at deltage i klubturneringen.

Og så ser jeg egentlig ikke længere noget grundlag for at fortsætte som medlem i Nordre. Så jeg meddeler hermed kassereren, at jeg melder mig ud af Nordre Skakklub med virkning fra 1./1.2005.

Med hensyn til hjemmesiden agter jeg at indskrænke mig til at opdatere turneringstabeller, samt naturligvis lægge holdreferater og andet relevant stof på, som folk måtte sende mig, frem til Jul, hvorefter jeg selvfølgelig fratræder.

Lad mig slutte med at sige, at selv om jeg da har haft mange gode år i Nordre - 14 år, så vidt jeg kan regne ud, hvis jeg regner årene som B-medlem med - så vil jeg nu græde tørre tårer over denne "skilsmisse"; jeg har følt mig meget dårligt behandlet i forbindelse med hele denne sag, hvor den respekt, som jeg - måske naivt - havde forventet omkring min viden, erfaring og (mener jeg selv) dygtighed som turneringsleder, skuffende nok slet ikke har vist sig at være til stede.

For nysgerrige kan jeg fortælle, at jeg agter at melde mig ind i Viby Skakklub, og at der nok vil gå meget lang tid, inden jeg igen vil beskæftige med organisatorisk arbejde på klubniveau. Den tid, jeg dermed får frigjort, agter jeg primært at bruge på min hovedinteresse, musik, som jeg i nogen grad har forsømt.

Til de venner, jeg stadig måtte have blandt Nordres medlemmer, vil jeg sige tak for mange hyggelige stunder og spændende partier, samt sige at vi jo da nok fortsat nu og da ses i det århusianske skakmiljø. Og i bussen!

Hilsen Lau

P.S. Da flere har henvendt sig med spørgsmål, skal jeg kort svare:

Først: Komiteen er ikke = bestyrelsen, som man måske ellers kunne tro ud fra ovenstående. Komiteen består af tre spillere - i dette tilfælde et bestyrelsesmedlem, et tidligere bestyrelsesmedlem og en spiller udefra, som i øvrigt trådte ind, fordi Poul Erik valgte at udtræde - som en yderligere demonstration imod mig! Han havde naturligvis under alle omstændigheder været inhabil i denne sag.

Jeg har bemærket at folk generelt ikke forstår min reaktion. Men den er enkel at forklare: Angående det, at jeg oprindeligt skrev på Nordres hjemmeside og siden har fortsat her, var det oprindelig Poul Erik, der efterlyste det med ordene "Mit afbud må hellere end gerne indgå i rundeberetningen for 7. runde, der vil under alle omstændigheder som minimum komme et indlæg i klubbladet." Og da den slags altid slipper ud alligevel, virker det ærligt talt også tumpet at søge at fortie det - som jeg har sagt til flere: Jeg vil meget hellere have, at folk læser, hvad jeg faktisk har ytret, end at de hører rygter om, hvad jeg angiveligt har ytret!

Angående det, at jeg forlader klubben, er det om muligt endnu enklere: Jeg gider naturligvis hverken lede eller spille turneringer, hvor det skal være i orden at opføre sig som Poul Erik har gjort. Og hvad skal jeg så egentlig i Nordre?

Nogle har undret sig over, at det kan komme så vidt. Men jeg kan ikke med min bedste vilje se, at jeg kunne have handlet ret meget anderledes.
Og når de fleste andre øjensynligt har det som de vigtigste punkter på dagsordenen for næsten enhver pris at forsøge at undgå konflikt, uanset hvor uundgåelig konflikten er, og at klamre sig til den ydre pænhed og tysse tingene ned, uanset hvor uundgåeligt det er, at katten slipper ud af sækken - ja, så skal det næsten gå galt, for der er ikke meget, jeg har dybere foragt for, end sådanne holdninger!

Farvel Nordre

"Opsummerende" indlæg til Nordre Nyt nr. 1, 2005

Af Lau Bjerno

Jeg har valgt at forlade Nordre Skakklub. Årsagerne har man kunnet følge på internettet, men for dem, der ikke er online, følger her en subjektiv beretning om hændelserne.

Poul Erik Nielsen meldte afbud til en runde i klubturneringen. Ikke fordi han var syg eller på anden måde forhindret i at spille. Tværtimod skrev han, at det faktisk ville passe ham bedst at spille. Men han nægtede simpelthen at spille, før et bestemt udsat parti var afviklet. Han fandt selv sine motiver ”ædle” og ”uegennyttige”, hvilket jeg må indrømme er mig en fuldkommen gåde!

Da en menig spiller selvfølgelig ingen ret har til at bestemme over, hvornår andre skal afvikle deres udsatte partier, kunne jeg som turneringsleder naturligvis ikke acceptere afbuddet. Det udsatte parti blev i øvrigt afviklet på den først følgende klubaften, der var afsat til udsatte partier, så ingen kunne med nogen som helst ret påstå, at afviklingen ikke var rettidig. Ikke, at det på nogen måde ville have retfærdiggjort Poul Eriks afbud, hvis det havde forholdt sig anderledes.

Poul Erik kærede min afgørelse til turneringskomiteen, som helt uforståeligt gav ham medhold. Begrundelsen var, at afbuddet ikke var direkte i strid med ordlyden i noget reglement. Det er efter min klare opfattelse at indføre amerikanske retstilstande i Nordres klubturnering!

For et års tid siden var der en mand i USA, der købte sig en stor autocamper. Da han rullede fra forhandleren i sit splinternye vidunder, kørte han ud på motorvejen, hvor han slog fartpiloten til. Så forlod han førersædet og gik om bagi for at lave sig en kop kaffe og indtage den i det magelige møblement deromme!
Der gik selvfølgelig ikke lang tid, før bilen kørte af vejen og forulykkede. Manden overlevede og anlagde sag mod bilproducenten, fordi det ikke stod i instruktionsbogen, at man ikke måtte gøre, som han havde gjort. Han vandt sagen, og producenten blev dømt til at udbetale ham en stor erstatning og give ham en ny autocamper! [Jan. 2007: Det er senere kommet frem i medierne, at denne historie nok er usand. Men det gør jo ikke komiteens afgørelse mindre absurd. Min kilde til historien var i øvrigt et af komiteens medlemmer!]

Der er hvert år masser af den slags helt groteske sager i USA, fordi amerikanske domstole i modsætning til europæiske ikke mener, det er rimeligt at forvente, at folk kan tænke bare en lille smule selv: Står det ikke direkte i manualen til det elektriske vækkeur, at man ikke må sætte det på en hed kogeplade, har man i USA i givet fald ret til at få det erstattet.

Heldigvis er det normalt helt anderledes på vores side af Atlanten. I forordet til FIDEs regler står det faktisk direkte, at det slet ikke er meningen, at reglerne skal tage højde for enhver situation, men at man ofte må nøjes med at have tillid til turneringslederens sunde dømmekraft.

Men det gælder åbenbart ikke i Nordre! Når det ikke står direkte i reglementet, at man ikke må obstruere turneringen ved urimelige handlinger, er det efter komiteens opfattelse helt i orden at gøre det. Hvad enhver kan sige sig selv, eller hvad turneringslederens sunde dømmekraft siger, tillægger turneringskomiteen ikke den ringeste vægt!

Jeg føler mig i den grad desavoueret i hele dette sagsforløb, og jeg er helt utroligt skuffet over, at der overhovedet ikke har vist sig at være den mindste respekt for mine meninger og afgørelser på trods af mine meriter og den status jeg bildte mig ind at have.

Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg har været meget, meget sur og skuffet på formanden over, at han fra starten gik ind og blandede sig med kritik af, at jeg søgte at standse Poul Eriks demonstration. Jeg har absolut ingen forståelse for Toms blødsødenhed i denne sag, og meget karakteristisk har han også bakket ud af enhver konkret diskussion med mig med et ”det ved jeg ikke noget om”. Nej! Men så burde han også have blandet sig udenom. Denne sag var af gode grunde mit kompetenceområde, ikke Toms!

Jeg håber ikke, Tom på nogen måde har ytret sin uenighed med mig over for hverken Poul Erik eller komitemedlemmerne, hvilket ville have været helt utilgiveligt illoyalt, da han dermed ville have undergravet turneringslederens autoritet. Men selv hvis det ikke er tilfældet, har det været meget belastende at føle sig direkte modarbejdet af formanden.

Det ligger ikke i min natur at være bitter, og jeg ønsker alle i Nordre alt godt i fremtiden – også Tom, Poul Erik og komitemedlemmerne, som jeg stadig holder af trods deres handlinger, også selv om jeg har mistet en stor del af min tidligere respekt for deres meninger. Men hvis nogen tror, jeg nogen sinde kunne få mig selv til at vende tilbage til Nordre efter denne sag, så har han ikke fattet en brik!